| |
Jeg havde
hørt om at man kunne købe nogle færdige aluminiumsforme i
Tyskland, som skulle være noget nemmere at bruge end forme i
silikoneformene. Jeg fandt en hjemmeside i Tyskland hvor man
kunne købe formene, de var faktisk billigere end jeg havde
regnet med. Jeg bestilte formene en søndag aften, fik ret
hurtig en bekræftelse på det jeg havde bestilt. Samme aften
skrev jeg til tyskeren om jeg kunne betale via PayPal, og
det kunne jeg godt. Jeg overførte pengene og fik ret hurtig
besked at han havde modtaget pengene, og formene ville blive
sendt mandag. Posten havde da også en pakke med til mig
onsdag formiddag, det var alligevel lidt imponerende.
Her er
linket til den hjemmeside jeg bestilte fra,
Bleigussformen-shop.
|
|
| |
Jeg lod mig
friste af de mange fine forme fra Bleigussformen i Tyskland.
Jeg bestilte disse 6 forme, hvori jeg kan lave 8 forskellige
jig fra 45 til 300gr. og 3 pirke fra 280 til 700 gr.
Jigformene
er lavet til VMC Barbarian jigkroge. Men jeg har et rimeligt
lager af kroge fra Mustad, så der skulle lige laves lidt
ændringer af formen. Krogene er ikke helt ens, så jeg måtte
file lidt der hvor krogøjet ligger og der hvor krogen
stikker ud af formen. Til dette brugte jeg en diamantsliber
til min drimelmaskine. |
|
|
Indføringshullerne i formen var for små, så dem har jeg
boret op, så det bliver nemmere at hælde det flydende
støbemetal i formen. |
|